Billige Afbudsrejser
Find billige afbudsrejser her
Der er få, men gode, genveje til at finde billige afbudsrejser:
- Tjek rejsebureauernes hjemmesider: Den mest sikre metode er at tjekke rejsebureauernes hjemmesider, som typisk lister afbudsrejserne for de kommende tre måneder.
Jeg anbefaler personligt Apollo Rejser, som har nogle eminente tilbud lige nu.
- Modtag tilbud på afbudsrejser via nyhedsmail: De fleste rejsebureauer sender nyhedsmails ud, og disse kan indeholde nogle gode her og nu-tilbud. Du kan godt regne med, at der er mange af tilbudene, som du måske ikke vil kunne bruge, men på et tidspunkt kan du være heldig at modtage et tilbud på det helt rette tidspunkt, og så er det bare om at slå til.
- Modtag tilbud via en app på din mobiltelefon: Det sidste nye er de såkaldte apps (applikationer) til iPhone og mobiler, der kører med Android-styresystemet. Flere rejsebureauer har lavet apps, der giver dig de seneste tilbud direkte på mobilen. Derudover er der flere sider, der sammenligner priser på rejser, som også har apps. Der er ganske enkelt for mange til at vi vil nævne dem alle – dog vil vi nævne app’en APP Afbudsrejser. Bemærk dog, at vi her hos BilligeAfbudsrejser.com ikke har testet rejse-apps, men du er velkommen til at lægge en kommentar, hvis du vil tilknytte nogle ord i forbindelse med egne erfaringer; det ville være meget værdsat.
- Tekst-TV: På TV 2 Tekst-TV side 500 kan du også finde afbudsrejser, se rejse-vejret m.fl. Dette kan være en mulighed for dig, der ikke har internet eller bare ikke gider det der “nymodens pjat” med computere sådan noget.
- Aviser: Aviserne reklamerer også for afbudsrejser, og hér kan du sagtens være heldig at finde en rigtig billig afbudsrejse.
- Tag kontakt og prut om prisen: En afbudsrejse er en vare lige som så meget andet, og har du evnerne og viljen, kan du godt være heldig med at kunne prutte om prisen. Ringer du til et rejsebureau eller møder du op personligt og fortæller, at du har fundet en lignende rejse til en lavere pris hos konkurrenten, kan det godt være, at du kan overtale dem til at sænke prisen, da ingen jo ønsker, at man handler hos konkurrenten.
- Tjek Den Blå Avis – I både den trykte udgave af Den Blå Avis og på deres hjemmeside dba.dk kan du finde frem til andre, der har købt flybilletter eller rejser, men som ikke længere kan bruge dem og derfor sælger dem.
Forberedelser til en afbudsrejse
- Medicin: Selvom du er den spontane rejsende, er det en god idé at være forberedt, hvis du skal ud og rejse her og nu. Bruger du medicin, er det selvfølgelig vigtigt, at du får det med. Tjek også apoteket.dk’s sundhedshuskeliste til, når du skal ud at rejse.
- Sæt dig ind i kulturen: Rejser du til et land, hvor der er større kulturforskelle, bør du som minimum sætte dig lidt ind i disse, så du kan undgå uheldige situationer ved at gøre eller sige noget “forkert”. Søg efter i din favorit websøgemaskine, eller tjek evt. Wikipedia-artiklen for det pågældende land/område, du rejser hen til.
- Vaccination og smitsomme sygdomme: I flere lande kan du risikere at blive smittet af en sygdom. Sørg for at besøge din læge, inden udrejse – så er du på den sikre side. Du bør også tjekke servicen Rejser og smitsomme sygdomme på hjemmesiden for Statens Serum Institut.
- Solcreme: Rejser du et sted hen, hvor solen skinner meget, er det en god ide at huske solcreme. Inde på cancer.dk kan du læse om, hvilken faktor solcreme, du bør bruge.
- Sikkerhed: Er det sikkert at rejse hen til det pågældende sted? Inde på hjemmesiden for Udenrigsministeriet kan du se, om det er sikkert. Det kan være en god sikkerhed for dig, da der kan være krig, terrorisme eller andre farer, der lurer.
Og ellers er det bare om at huske tandbørsten og det nødvendige tøj
Hvilken type mennesker egner sig til afbudsrejser?
Afbudsrejser er – ironisk nok – både for den spontane, men også for den kalkulerende.
- Den spontane bestemmer sig – måske sammen med kæresten eller konen – at nu skal de på en afbudsrejse, og det skal være lige nu.
- Den kalkulerende kan være ægteparret, der er meget økonomisk bevidste og ikke så kræsne mht., hvor rejsen skal gå hen. De er villige til at pakke kufferten på få timer, hvis det betyder, at de kan spare en masse penge. Hvis der i det pågældende tidspunkt kun findes en billig afbudsrejse til Mallorca, så må det blive Mallorca.
Derudover har vi typen midt i mellem, som søger en helt bestemt destination på det helt rigtige tidspunkt. Tilhører du denne gruppe mennesker, så er det sandsynligt, at en afbudsrejse ikke er vejen frem. På et eller andet tidspunkt i vores allesammens liv ønsker vi en planlagt ferie, og så er det klart, at afbudsrejser i få tilfælde kan gå an; du vælger heller ikke at tage en afbudsrejse, når du skal på bryllupsrejse, vel?
Kunne du lide artiklen?
Så tildel den en masse stjerner herunder
[STARRATER]